Skiområde Alpe d'Huez grand domaine Ski
Med liftkortet ”Grande Galaxie” har gæsterne adgang til skiområdet Alpe d'Huez, som ligger overvejende på syd-/sydvestsiden, hvilket betyder, at der er garanti for masser af sol. Skiområdet (1120-3330 m) med sine 237 km pister og 82 liftanlæg er særdeles snesikkert: 80 % af pisterne ligger over 1800 m over havet! Den spektakulære piste "La Sarenne", starter ved Sarenne-gletsjeren og løber gennem en tunnel til forsiden af Pic Blanc og derfra går det stejlt nedad i dalen. Med sine 16 km er denne en af de længste pister i Europa! Ligeledes mest for ”vovehalsene” er den 3 km lange, kulsorte og stejle nedfart "Tunnel" fra Pic Blanc. Ikke helt så tricky, men dog krævende er de røde pister i Dôme des Petits Rousses højder. Begyndere finder de perfekte skråninger til øvelser på kanten af Alpe d'Huez og Vaujany. Også snowboardere får her de bedste betingelser: Funparken ved Sarenne-gletsjeren kan kun anbefales til øvede, mens de to andre Funparks derimod er en del lettere. Liftkortet gælder også 2 dage i Les 2 Alpes (40 km) samt 1 dag i henholdsvis Serre-Chevalier (85 km) og Puy St. Vincent (105 km), hvilket betyder, at man har valget mellem over 550 km pister!
Ved booking af „Ski+“-liftkortet har gæsterne ligeledes mulighed for gratis at benytte svømmebadene i Vaujany og Alpe d'Huez, skøjtehallen samt nogle faciliteter i Palais des Sports. Derudover har man adgang til natskiløb og -kælkning.