I skiområdet og ved dalstationen er der masser af hyggelige hytter, hvor man kan få et ordentligt brag af en afterskiing-fest. Livigno, slår på alle måder de østrigske skisteder! Den regionale specialitet "Bombardino" serveres som varm drik til afterskiing – helt bestemt værd at smage! Et utal af hyggelige restauranter, caféer, barer, pubs samt en vinstue og et diskotek sørger for, at man ikke kommer til at kede sig. Andre aktivitetstilbud som kælkning, skøjteløb, isklatring, 20 km vintervandringsruter, snescooterkørsel, ridning, bowling, billard, svømmebad og fitnesscenter er, hvad stedet også har at byde på. For alle, som har lyst til at se Livignos traditionsrige og kulturelle side, er der en guidet tur til de mange spændende kirker. Nogle af dem stammer fra det 17. årh. og rummer interessante kunstskatte.