skiferie Molveno - italiensk afslappethed møder Dolce Vita!
Paganellas massiv hæver sig i en højde fra 1040 til 2125 m over Valle dell'Adige. Fra den 2125 m høje bjergtinde har man en fantastisk 360 grader udsigt over Gardasøen, der ligger i syd til Dolomit i nord. Med i alt 52 km pister, som for det meste ligger på middelsvært niveau, er Paganella især populær blandt familier med børn. I modsætning til de mange østrigske skiområder, værdsætter feriegæsterne ved Paganella først og fremmest den italienske tilbagelænethed og de hyggelige hytter, som indbyder til afterskiing over en kop cappucino. Fra Paganella kommer man let til Trient, ind i den gamle biskopby og hovedstad i Trentino. Der kan man besøge den romantiske domkirke og Castello del Buonconsiglio med sine museer og tage en hyggetur gennem de mange butikker og forretninger. Molveno - italiensk afslappethed møder Dolce Vita!
Molveno ligger i 864 m højde ved breden af søen ved samme navn. Malerisk indhyllet mellem Paganellamassivet og Brentamassivet tilbyder byen masser af muligheder for både natur- og sportselskere. En stor del af kommunen ligger i naturparken Adamello-Brenta og er således et ideelt udgangspunkt for sneskovandringer og kaneture. Molveno selv besidder godt nok en lille piste, men hvis man er til mere fart, kan man finde sig til rette i skiområdet Paganella, som ligger 5 km væk. Selv US ski-teamet har her anlagt sit europæiske træningsterræn. Efter en skøn vinterdag indbyder talrige restauranter og barer til at afslutte dagen hér.