Kultur Norge
Norge er en ung nation med en lang historie, som de til dels deler med Danmark. Nordmændene holder meget fast i deres traditioner, f.eks. er de fleste i besiddelse af den traditionelle, norske folkedragt "bunad", som nordmændene tager på til festlige lejligheder som bryllupper og dåb. En anden særlig lejlighed, hvor bunaden bæres, er 17. maj, som er årsdagen for underskrivelsen af Norges grundlov, Eidsvoll-forfatningen, og landets uafhængighed af Danmark i 1814. Det oprindelige, norske urfolk, samerne, er bosiddende i Nordnorge og udgør et mindretal i landet. Til norske, historiske berømtheder tæller bl.a. maleren Edvard Munch og forfatteren Henrik Ibsen. Norges hovedstad, Oslo, ligger i sydøstligt og byder på masser af seværdigheder som det kongelige slot, den gamle fæstning Akerhus, rådhuset, som er sted for fredsnobelprisen hvert år. Pendenten til Københavns "strøget" er i Oslo Karl-Johans gata, som også er vejen til slottet. Derudover er der masser af museer i byen, som f.eks. nationalmuseet, Holocaustmuseet og Edvard Munch-museet.