Skiområde Alpbach
Med "Alpbacher liftkort" får man adgang til 52 km pister og 20 liftanlæg i højder mellem 600 og 2100 m. Liftkortet er gyldigt i Alpbach, Reith og Kramsach og er egnet til alle, for såvel begyndere som øvede. 67 snekanoner står parat til at dække ca. 80 % af nedfarterne, så snesikkerheden er garanteret. Kørsel med skibussen er gratis, når man har købt et liftkort. Alpbachs tilhørende bjerg er Wiedersberger Horn (2128 m). Her ligger udover en freeride-zone også en funpark med jumps, rails og slides, som er med til at begejstre snowboarderne. Lidt længere nede, mellem Hornbodenliften og Gmahbanen, er der endnu en halfpipe. For begyndere er der Galtenbergliften i Inneralpbach samt det overskuelige skiområde rundt om Reith og Kramsach. Øvede kan afprøve FIS-nedfarten ved Hornboden, som er krævende, selv for profs! Den længste piste er den 4 km lange familienedfart ved Reither Kogel, som byder på et middelsvært niveau.