Skiområde Wiedersberger Horn
Med liftkortet "Alpbachtal" får man adgang til 52 km pister og 20 liftanlæg i mellem 600 og 2025 m højde. Liftkortet er gyldigt i Alpbach, Reith og Kramsach og er egnet til alle niveauer. 67 snekanoner kan dække ca. 80 % af nedfarter, så snemangel vil ikke komme til at opstå! Skibustransfer er gratis, når man har liftkort. Det lokale bjerg ved Alpbach er Wiedersberger Horn (2128 m). Her ligger der udover en freeride-zone også en funpark med jumps, rails og slides, som frem for alt giver snowboardere stor fornøjelse. Lidt længere nede, mellem Hornbodenliften og Gmahbanen, er der også en halfpipe. Begyndere kan tage Galtenbergliften i Inneralpbach samt de overskuelige skiområder rundt omkring Reith og Kramsach. Avancerede kan afprøve FIS-nedfarterne fra Hornboden, som også kræver en del af selv profs! Den længste piste er den 4 km lange familienedfart ved Reither Kogel, som byder på et middelsvært niveau og som flere dage om ugen er belyst.