Skiområde Ski- und Gletscherwelt Zillertal 3000
Med "Zillertaler Superskipass" har man valget mellem 668 km pister og 8 skiområderne ved Fügen, Kaltenbach, Zell, Gerlos, Mayrhofen, Hippach, Tux, Finkenberg samt ved Wildkogel, som via en gratis bus- og togforbindelse er forbundet med hinanden (se skiregion). Fra Finkenberg har man direkte adgang til Ski- og gletsjerverdenen Zillertal 3000, som forener skiområderne omkring Finkenberg, Penken, Rastkogel, Eggalm, Horberg og Hintertuxer gletsjeren. Her får man adgang til 227 km pister og 59 liftanlæg i mellem 630 og 3250 m højde. Hintertuxer gletsjeren er selv om sommeren særligt snesikker og byder på varierende nedfarter. Om man er til den 12 km lange dalnedfart fra den frosne væg (3250 m), vil afprøve pukkelpisten ved Olperer (3476 m) eller hellere dybsneområderne ved Kaserer (3093 m), valgmuligheder er der ikke mangel på! Et andet highlight er gletsjerrunden, hvor man på en dag skal overvinde 15.000 m højde og 72 km nedfarter. Ved Penken ligger Harakiri-nedfarten, som har en hældning på gennemsnitligt 78 % og er den stejleste skipiste i Østrig. Rastkogel og Horberg byder derimod på mere hyggelige og middelsvære nedfarter for fornøjelsesløbere. Også snowboardere får masser af udfordringer med begge snowparks med halfpipe, tables, slides og mange andre elementer ved gletsjeren og ved Penken.