Skiområde Silvretta Arena
Med liftkortet "VIP-Skipass" får man adgang til en unik oplevelse på i alt 238 km pister i op til 2872 m højde, forbundet via 41 lifte. Skiområdet Ischgl har en „fod“ i to lande, Østrig og Schweiz og med forbindelse til schweiziske Samnaun, er et af de største skiområder i Østrig. 90 % af skiområdet (1377-2872 m) ligger i over 2000 m højde, og dette betyder, at området er sikker mht. sne fra november til maj. De længste pister måler hele 11 km, og de talrige dybsnesvarianter og pukkelpister får ethvert sneentusiatisk hjerte til at slå hurtigere. Også snowboarderne kan føle sig hjemme i Ischgl, det mest populære mødested for boardere er halfpipen ved Idjoch-stoleliften. Bliver det for "overrendt" på Idalp, så er det ingen sag at veksle til den schweiziske del af skiområdet. Men vær forsigtig med toldfrit indkøb i Samnaun: Toldere på ski holder øje med iøjenfaldende, propfyldte rygsække!