Skiområde Zillertal Arena
Med "Zillertaler Superskipass" har gæsterne valget mellem 640 pistekilometer og 169 lifte i 8 skiområder i Zillertal, Gerlostal og Tuxertal, som er forbilledligt forbundet med hinanden via den gratis pendlerbus.
Krimml hører til Zillertal Arena og byder dermed gæsterne en ubesværet forbindelse til 163 kilometer pister og 50 lifte i op til 2500 m højde. Fra byen når man hurtigt til de overskuelige pister nedenunder Gerlosplatte samt de solrige skråninger ved Königsleitenspitze. Zillertal Arena tilbyder variationsrige nedfarter for enhver type! Den længste dalnedfart med 9,7 km fører fra Stoanmandl over Ebenfeld til dalstationen Isskogl. Øvede våger sig ud på de den sorte "Nedfart Nr. 6" i Krummbachtal, imens dybsne- og freeridefans finder deres område rundt om Gerlos. Freestylere finder lykken i "Hot Zone Snowpark" i Gerlos. På mega-halfpipen (100 m lang, 14 m bred) er der garanteret boarder-sjov! Derudover er dybsneskråningerne ved Sportbahn Kapauns, Wilder Krimml og ved Kreuzjoch som skabt til boardere. Børnepister og en skibørnehave med særligt børneprogram sørger for spændende underholdning til de små. Som highlight i Zillertal anbefaler vi en udflugt til Hintertuxer gletsjer, som på grund af sin størrelse og de svære pister tæller som en af de bedste gletsjere i Alperne.