Skiområde Großglockner Resort Kals-Matrei
Med liftkortet "Ski Hit Osttirol-Kärnten" kan gæsterne efter lyst og humør benytte 347 km pister i de otte skiområder Großglockner Resort, Brunnalm/Defereggental, Sillian/Hochpustertal, Kartitsch, Lienz, Obertilliach, Mölltaler gletsjer samt Ankogel (se skiregion). Gennem sammenslutningen af skiområderne Matrei og Kals danner det nye Großglockner Resort (920 - 2435 m) med 110 km pister og 18 lifte det største skiområde i Østtyrol. Talrige afvekslingsrige nedfarter for begyndere og ambitionerede skiløbere indbyder til en ubegrænset, snesikker skifornøjelse. Kabinebanen Goldried starter fra Matrei direkte ind i skiområdet og den nye 6-pers. stoleliftbane Cimaross bringer vintersportsentusiasterne op i 2621 m højde. Direkte ved bjergstationen ligger en børneskipark med transportbane og iglo. Snowboardere kan rase ud i funparken med slides & jumps! Naturens omstændigheder og gode sneanlæg gør skiområdet til et af de mest snesikre i Alperne. Har man masser af udholdenhed, bør man uden tvivl teste den 11 km lange dalnedfart til Matrei. De hårde nødder finder krævende, sorte nedfarter ved Cimaross i retning af Matrei samt ved Blauspitze nær Kals.