skiferie Brixen im Thale - oplevelser af royal kvalitet!
Gemt mellem Wilder Kaisers bjerge, i hjertet af Kitzbühel Alperne, ligger SkiWelt Wilder Kaiser - Brixental, som er det største, sammenhængende skiområde i Østrig. Udstyret med de mest moderne sneanlæg er det et af de mest snesikre steder. 279 km pister, 91 baner og lifte, et stort udbud af fritidsaktiviteter, samt over 70 restauranter og afterskiing barer byder på grænseløs underholdning. I 2011 blev SkiWelt endda kåret af den uafhængige portal "Skiresort Service International" til et af verdens bedste skiområder! Med muligheden for udvidelse til Kitzbüheler Alpen AllStarCard, som giver adgang til 1087 km pister i i alt 10 skiområder er usammenlignelig skisjov garanteret! Brixen im Thale - oplevelser af royal kvalitet!
Brixen im Thale (794 m) er en af de ældste tyrolske bebyggelser og præget af traditionelle bondehuse samt rustikke hytter. Omgivet af Wilder Kaisers unikke bjergverden og Kitzbüheler Alperne er Brixen et særligt skønt vintersportssted.
I den gamle bydel ligger fodgængerzonen, og de smalle stræder inviterer til hyggelige spadsereture. Forskellige butikker, caféer samt et bredt udbud af aktiviteter søger for underholdning i dagstimerne for både store og små. Om aftenen kan man afprøve de indbydende restauranter og evt. senere går det så videre til barerne og diskotekerne. Det lokale skiområde har de sidste par år udviklet sig til et af de mest moderne, et af de største og et af de mest attraktive skiområder i Østrig pga. konstant udbygning og løbende kvalitetsforbedringer. Derudover er der i Brixen et bredt løjpenet og en skøn højdeløjpe direkte i skiområdet.