skiferie St. Anton - alpin skisports vugge!
Arlberg, alpin skisports vugge og et uforligneligt paradis af puddersne, er en af de mest berømte skiregioner i verden. Regionen ligger ved grænsen til Vorarlberg, puttet ind i den fantastiske bjergverden mellem Lechtaler Alperne og Verwallgruppen. Sus ned af pisterne side om side med stjernerne indenfor skisporten, oplev den legendariske afterskiingstemning og nyd ganske enkelt de fabelagtige, snedækkede vinterlandskaber med de romantiske landsbyer. St. Anton, eller "Stanton" som de lokale kalder byen, var i 2001 værtsby for de alpine verdensmesterskaber, og med sin særlige kombination af internationalt flair og østrigske traditioner og hygge, vindes alle skientusiasters hjerter. De snesikre pister, firn- og dybsnesnedfarter, funparks og udfordrende, stejle skråninger får enhver skientusiasts hjerte til at banke hurtigere. St. Anton - alpin skisports vugge!
St. Anton, som ligger mellem Verwallgruppen og Lechtaler Alperne ved foden af Arlbergpasset, har alt det som hører sig til en rigtig skiferie: Et farverigt mix af indkvarteringer, lige fra hyggelige morgenmadspensioner og "Gasthöfen" til ferielejligheder og hoteller i forskellige kategorier, 128 km pister af alle sværhedsgrader direkte foran døren, en skøn fodgængerzone til shopping og spadsereture og ikke mindst et stort udbud af fritidsaktiviteter som f.eks. det nye, store svømmebad med wellnessområde. Legendær er især afterskiing i St. Anton: Udvalget er kæmpe og allerede tidligt om eftermiddagen kan man høre musikken fra barerne.