skiferie Leysin - snefornøjelse på solsiden!
Rhonetal ligger i det vestlige Schweiz ved den franske grænse. På grund af Genèvesøen, Alperne og Jurabjergne byder denne region på ren afveksling for enhver feriegæst. Fra Alpernes bjergtinder har man en herlig udsigt over Genèvesøen og talrige verdensberømte highlights i bjergverdenen. De mange lifte bringer ski- og snowboardløberne op til pisterne, og her er noget for alle niveauer. Man skal heller ikke undvære snowparks, som har alt hvad en snowboarders hjerte begærer. Men også udenfor pisterne er der meget at opleve. Foruden snowtubing og kælkning kan man løbe på skøjter eller tage på sneskovandring. Den kulinariske mangfoldighed, som regionen rundt om Genève sø byder på, kan især anbefales. Leysin - snefornøjelse på solsiden!
Beliggende på et solplateau i 1263 m højde i kantonen Waadt, indbyder Leysin til ren snefornøjelse. Herfra åbner der sig en fantastisk udsigt over Genève sø og det skønne landskab rundt om søen. Ligeledes er udsigten til Europas højeste bjergtinde imponerende. I baggrunden kan man for eksempel se Mont Blanc og Eiger. Et yderligere highlight er restauranten ”Kuklos” på Berneuses bjergtinde. Panoramarestauranten, som er drevet af solenergi, drejer i løbet af halvanden time én gang rundt om sin egen akse og giver derved fantastiske udsigter. Særligt populær er Leysin for sit omfangsrige sportsudbud. For ski og snowboardløbere er der foruden afvekslingsrige pister også en snowpark, som byder på Europas største superpipe.