Afterskiing Poprad (Høje Tatra)
Takket være sammenslutningen af 6 områder i det 20. århundrede er Poprad fyldt til randen med barer, restauranter og pubs, hvor man kan nyde nationalretter som f.eks. "Bryndzové halušky" og "Pirohy" og nyde resten af dagen. Pizzariaer er der heller ikke ligefrem mangel på i byen. Har man lyst til at opleve byen kulturelle side, så er der rig mulighed for dette med masser af museer og gallerier. Har man energi til overs til andre sportslige aktiviteter, så er der den 2,5 km lange, belyste kælkebane, som man kan ræse ned af gennem sneen samt kaneture og bobslæde. Også vandlandet AquaCity står til rådighed med bade- og afslapningsmuligheder og en skøn udsigt ud over Høje Tatra. Et andet highlight, som helt sikkert er et besøg værd, er Belianské drypstenshulen.