Tour de Ski 2025/2026 – Alt, hvad du skal vide om højdepunktet i langrendssæsonen

Der er næppe noget andet løb i langrends-verdenscuppen, hvor mottoet »Dette er et maraton, ikke et sprint« passer så godt som til Tour de Ski. Omkring nytår giver de bedste atleter inden for nordisk skisport hvert år alt, hvad de har i sig, på flere etaper her. I sidste sæson demonstrerede Johannes Høsflot Klæbo og Therese Johaug (begge fra Norge) dette på imponerende vis. Ved afslutningen af den nu verdensberømte stigning kronede de sig selv som langrendsløbets konge og dronning. Grund nok for SnowTrex til at forklare fascinationen ved »Tour de Ski« og præsentere de atleter, der tidligere har sat deres præg på denne konkurrence.

© Pierre Teyssot/Shutterstock

Ved Tour de Ski deltager atleterne i næsten alle former for individuelle løb. Der løbes både i klassisk stil og i fri stil.

Oversigt over etaperne i Tour de Ski 2025/2026

→ Planlæg en ferie i Alperne, og find de bedste tilbud i Toblach eller i Fleimstal hos SnowTrex

Tour de Skis historie

Den måde, hvorpå Tour de Ski i sæsonen 2006/07 fandt vej ind i verdenscupkalenderen for langrendsløbere, kan betegnes som kuriøs. To år tidligere, i sensommeren 2004, mødtes to mænd i en sauna i Norge. Få uger forinden var verdens mest berømte cykelløb, Tour de France, afsluttet i Paris. Og det var netop derfor, de to herrer nu diskuterede det i badekarret. Nemlig Jürg Capol og hans vært, nordmanden Vegard Ulvang. Til sidst fik den mangedobbelte olympiske mester i langrend og langrendschefen i Det Internationale Skiforbund (FIS) en idé: at indføre et etapeløb i sneen, der strakte sig over flere dage.

Fordelene ved et sådant løb var ifølge dem begge umiddelbart indlysende. For at kåre de mest alsidige langrendsløbere blandt verdenscup-atleterne burde de nemlig ikke kun skulle konkurrere i deres respektive specialdiscipliner som distanceløb eller sprint. Ligesom ved Tour de France, hvor de deltagende cykelprofiler dag efter dag i tre uger skal bevise deres alsidighed, havde duoen også planlagt dette for langrendsløberne. I stedet for flade etaper, bjergafslutninger og tidsforsøg ville der for dem ved Tour de Ski være sprint-, forfølgelses- og massestartløb på programmet, både i klassisk stil og i fri stil.

© Pierre Teyssot/Shutterstock

På mange etaper af Tour de Ski afgøres sejren på løjpen som regel først i slutspurten på målstregen.

Forslaget, som Capol også videresendte til de officielle organer i FIS, blev så godt modtaget, at verdensforbundet til sidst optog det flerdages etapeløb i verdenscupkalenderen for sæsonen 2006/07. Planlægningen af den første udgave af Tour de Ski forløb dog noget ujævnt. For det første blev en anden idé fra Ulvang straks forkastet. Han ønskede nemlig ikke kun at sætte et Tour-projekt i gang i Alperne, men også i Barents-regionen mellem Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Og også i Østrig og Schweiz var begejstringen for langrendsløbernes etapeløb i første omgang begrænset. Da der ikke kunne findes arrangører der til 2006, skulle Touren oprindeligt starte i Tjekkiet i Nové Město. Men på grund af manglende sne rejste atleterne i sidste øjeblik direkte til München. Der var egentlig planlagt den tredje etape til den 31. december 2006. I stedet for en normal sprint blev den dog til den historiske prolog til den allerførste Tour de Ski.

Sådan foregår Tour de Ski

For at langrendsløbernes motivation til at gennemføre Tour de Ski forbliver høj, gives der i første omgang ingen verdenscuppoint for selve etaperne. Her tæller kun den opnåede tid. Den lægges til den samlede tid efter hver etape. Gennem mellemsprints i de enkelte løb kan de hurtigste løbere vinde bonussekunder og dermed opnå yderligere tidsfordele i forhold til konkurrenterne. Det største incitament til en god placering i Tour de Skis samlede stilling er dog først og fremmest præmiepengene. Vinderne får således efter den sidste etape ikke blot lov til at beholde den ikoniske gule trøje, der markerer den samlede førende. De modtager også hver 85.000 schweiziske franc. I alt uddeles der over 770.000 schweiziske franc i forbindelse med Touren 2024/2025. Præmiepengene er differentieret efter placering, så selv atleterne på 20. pladsen kan glæde sig over over 1.000 schweiziske franc.

Og de verdenscuppoint, der alligevel uddeles ved Tour de Ski, udgør en stor del af den endelige placering i den samlede stilling. Det betyder for vinderen med den hurtigste samlede tid hele 300 point i kampen om den samlede verdenscup. Til sammenligning: For en sejr i et normalt enkeltløb i verdensmesterskabet gives der 100 point. Og heller ikke placeringerne 2 til 50 i Tour de Skis samlede stilling går tomhændede derfra. I faldende rækkefølge belønnes de placerede atleter her ligeledes med tilsvarende verdensmesterskabspoint.

Afviklingen af Tour de Ski-konkurrencerne varierer fra år til år. For det første er der ikke, som det er normalt ved Tour de France, et fastlagt antal etaper. Antallet af etaper har hidtil altid svinget mellem 6 og 9 løb. For at minimere rejsestresset forsøger arrangørerne af Tour de Ski som regel at fastlægge tre værtsbyer, hvor etaperne derefter afholdes. I de første år blev Touren altid indledt med en prolog. Her løb atleterne enkeltvis med 30 sekunders mellemrum på en løbebane på knap 5 km.

Efter de første udgaver af Touren blev prologen dog erstattet af et sprintløb. I dette format konkurrerer altid seks langrendsløbere mod hinanden i et heat. Her går de to atleter videre til næste runde, som er de to, der først krydser målstregen efter knap 1,5 km. Før vinderen kåres i finalen blandt de seks bedste.

For at bevare ånden fra Tour de Skis to »fædre«, Jürg Capol og Vegard Ulvang, er etaperne dog for det meste opdelt i distanceløb. På den måde skal langrendsløbernes alsidighed belønnes. Ligesom i verdensmesterskabet løbes dagsetaperne enten i klassisk stil eller i fri stil. Oftest over de sædvanlige distancer som 10 km eller 15 km. Derudover kommer der yderligere sprintløb. Den ultimative udfordring for langrendsløberne er derimod den afsluttende etape. Den findes ikke i sin form i noget andet løb på verdenscupprogrammet. Siden den første Tour de Ski har den såkaldte »Final Climb« i Val di Fiemme nemlig stået på programmet hvert år.

Den samlede distance på denne etape er med sine 10 km ganske vist stadig inden for det absolutte ramme for de professionelle. Men de sidste 3,6 km er helt unikke. I stedet for at foregå på en almindelig langrendsløjpe som tidligere, går ruten her nemlig op ad en skiløjpe. Fra dalen til Alpe Cermis skal deltagerne endnu en gang presse sig selv til det absolutte ydelsesgrænse. Og for det meste også ud over den. På det stejleste sted skal langrendsløberne overvinde en hældning på 28 procent. For at holde belastningen inden for rimelige grænser, så atleterne flere gange kan løbe parallelt med skråningen, er der også indbygget sving i ruten.

De mest succesrige kvindelige atleter i Tour de Ski

© Pierre Teyssot/Shutterstock

Norske Therese Johaug er med sine fire samlede sejre en af de mest succesrige langrendsløbere i Tour de Skis historie.

De mest succesrige atleter i Tour de Ski

Som det sig hør og bør i internationalt langrendssport på topniveau, er den dominerende nation naturligvis også Norge i Tour de Ski. Alligevel måtte nordisk skisports hjemland vente hele syv år på den første samlede sejr efter den første udgave af etapeløbet i 2006/07. Ved Touren 2013/14 opnåede nordmændene dog total succes både hos kvinderne og mændene. For første og hidtil eneste gang i Tour de Skis historie indtog atleter fra ét og samme land de tre første pladser i den samlede stilling!

Den første Tour de Ski blev dog vundet af en tysker hos mændene. Tobias Angerer sejrede ved premieren, mens Virpi Kuitunen sikrede sig den første titel hos kvinderne. Den finske atlet gentog bedriften to år senere, inden Justyna Kowalczyks dominans hos kvinderne begyndte. Som den hidtil eneste atlet vandt hun Tour de Ski hele fire gange i træk mellem 2009 og 2013. Med fire titler indhentede Therese Johaug, der i 2014 som den første norske kvinde vandt Touren, i 2025 den polske atlet. Titlen som den mest vindende atlet må verdens førende langrendsnation ligeledes dele. Den tilfalder nemlig i øjeblikket ikke kun Johannes Høsflot Klæbo, men også schweizeren Dario Cologna. Schweizeren sejrede i 2009, 2011, 2012 og endnu en gang i 2018. Dermed har de to tilsammen vundet fire gange, præcis ligesom Kowalczyk og Johaug.

I to andre vigtige Tour de Ski-kategorier kan Norge dog stadig prale alene. Med i alt 15 samlede sejre blandt mænd og kvinder har ingen anden nation vundet det prestigefyldte etapeløb så ofte. 2. pladsen med 5 Tour-sejre indtages her af Rusland, foran Schweiz og Polen på 3. pladsen med hver fire samlede sejre. Ubestridt i spidsen af tabellen over flest etapesejre (13) i Tour de Skis historie ligger hos mændene ligeledes en nordmand, nemlig Petter Northug. Og hos kvinderne ligger Therese Johaug nu i spidsen med 16 etapesejre.

Ofte stillede spørgsmål om Tour de Ski

Hvordan opstod Tour de Ski?

Som grundlæggerne af Tour de Ski regnes den tidligere langrendschef i Det Internationale Skiforbund (FIS), Jürg Capol, og den norske langrends-olympiamester fra 1992, Vegard Ulvang. Under et fælles saunaophold i Ulvangs hus i Maridalen talte de to mænd i 2004 om et etapeløb over flere dage efter forbillede fra Tour de France og muligheden for at gennemføre dette også inden for langrend. Deres idé blev så godt modtaget i FIS’ beslutningsorganer, at den første Tour de Ski faktisk blev sat i værk ved årsskiftet 2006/07.

Hvornår afholdes Tour de Ski?

Tour de Ski finder, ligesom skihoppernes Vierschanzentournee, altid sted omkring årsskiftet. Den tidligste startdato for en Tour de Ski var den 27. december 2008, hvor den første af syv etaper blev afholdt i Oberhof, og den sidste etape var planlagt til den 4. januar 2009 i Val di Fiemme. Derimod startede Tour de Ski 2015 den 3. januar i Oberstdorf – senere end nogensinde før. Det samme gjaldt den afsluttende etape, der sluttede den 10. januar 2015 med Final Climb på Alpe Cermis.

Hvor slutter Tour de Ski?

Siden den første udgave i 2006/07 har Tour de Ski hver gang afsluttet med et unikt løb: Final Climb. Startpunktet er altid langrendsstadionet i Val di Fiemme. Derfra forløber de første 5,4 km af den 9 km lange rute først relativt fladt, inden løypa til sidst drejer til venstre og også slutter der. De sidste 3,6 km skal nemlig tilbagelægges på en skiløjpe med en stigning på op til 28 procent op til Alpe Cermis.

Hvem har vundet Tour de Ski flest gange?

Rekordvinderne af Tour de Ski er schweizeren Dario Cologna og nordmanden Johannes Høsflot Klæbo. De to olympiske mestre i langrend har hver især vundet i alt fire udgaver af etapeløbet: Cologna i 2008/09, 2010/11, 2011/12 og 2017/18, Klæbo i 2018/19, 2021/22, 2022/23 og 2024/25. Hos kvinderne kan polakken Justyna Kowalczyk og nordmanden Therese Johaug ligeledes fremvise fire samlede sejre i Tour de Ski. Førstnævnte vandt endda fire gange i træk mellem 2009 og 2012.

Hvilke steder passerer Tour de Ski igennem?

I løbet af Tour de Skis historie har etapeløbet gjort holdt i i alt elleve byer i fire forskellige lande. I Tyskland var det Oberhof, München og Oberstdorf, derudover to etaper i Tjekkiet – Prag og Nové Město – samt tre etaper i Schweiz med Lenzerheide, Val Müstair og Davos. I Italien har man desuden været vært for flere etaper i Toblach, Asiago og Val di Fiemme, hvor Fleimstal indtil videre er den eneste etapeby, der har været med i hver eneste udgave af Tour de Ski.

Hvor mange etaper har Tour de Ski?

Tour de Ski har været en del af langrends-verdenscuppen siden sæsonen 2006/07. Siden da har antallet af etaper svinget mellem 6 og 9. Flest etaper blev afholdt under Tour de Ski-udgaven 2011/12, hvor der i alt var ni etaper på programmet i Oberhof, Oberstdorf, Toblach og Val di Fiemme. Færrest planlagte etaper var der ved Tour de Ski 2021/22, hvor der i alt kun skulle gennemføres seks etaper. Det samme gjaldt for udgaverne i 2006/07 og 2017/18, hvor der på grund af flere aflysninger i sidste ende også kun blev afholdt seks etaper.

Hvad kan atleterne vinde ved Tour de Ski?

For langrendsløberne handler Tour de Ski ikke kun om ekstra præmiepenge, men også om mange verdenscuppoint. De samlede vindere blandt kvinderne og mændene kan hver se frem til en vindercheck på 80.000 euro, mens nummer to får 55.000 euro og nummer tre 40.000 euro. Derudover belønnes en etapesejr med 3.000 euro. Vinderne af Tour de Ski-samletstillingen kan desuden se frem til 300 ekstra verdenscuppoint, mens der fra 50. pladsen og nedad stadig uddeles 3 point i kampen om den store krystalkugle.