Ski: Hvilke typer ski findes der, og hvilken ski passer bedst?

Siden rocker-skiens gennembrud for nogle år siden er der løbende blevet udviklet nye pisteprodukter, der imødekommer de mest forskelligartede behov hos skiløbere. Afhængigt af radius, kantgreb eller forholdet mellem piste- og dybsneekørsel inddeles de forskellige skityper i diverse modeller. Med et så omfattende udvalg kan det dog til tider være svært at bevare overblikket. For at gøre det lettere for vintersportsudøvere at vælge de rigtige ski inden den første nedkørsel præsenterer SnowTrex alle relevante skityper og viser, hvordan de er konstrueret.

© Iakov Filimonov/shutterstock.de

I skisportssteder over hele verden bruger vintersportsudøvere i dag ski, der ikke længere kun er konstrueret til pisten, men også til dyb sne eller snowparks.

Oversigt over ski: Hvilke typer ski findes der?

Hvilken skitype er den rigtige for mig?

Dette spørgsmål besvares i følgende video:

Alle skimodeller i detaljer

Allround-Carver

• Målgruppe: Det perfekte valg for begyndere og fritidsskiløbere!

Allround-skien er en standardski, der som regel er mellem 165 og 180 cm lang. Den er særligt velegnet til begyndere og fritidsskiløbere. Takket være sin bløde sidecut muliggør denne model både glidende og carvede sving. Modellerne er nemme at dreje, har en forholdsvis lav vægt og tilgiver kørefejl. Et yderligere argument for disse skiers store popularitet er prisen. Den ligger nemlig betydeligt under prisen på mere specialiserede modeller. Midterbredden på allround-skiene ligger mellem 72 og 76 mm. Den rigtige skilængde bør svare til kropshøjden minus 10 til 20 cm.

© Difught/shutterstock.de

Allround-carver- og all-mountain-ski er for mange vintersportsudøvere klassikerne blandt skimodellerne.

Allmountain-ski

• Målgruppe: Perfekt til dygtige skiløbere, der også gerne vil tage en tur ud i terrænet!

Navnet siger det hele: Allmountain-ski er hjemme overalt. De kan med deres grebsstærke kant bruges på relativt hårde pister, men takket være deres blødere kerne også i pulveragtig dyb sne. Med en midterbredde på plus/minus 85 mm er de bredere end allround-ski, men giver alligevel mulighed for smidigt carving på pisten. De mest almindelige all-mountain-ski er designet til en anvendelse på 70 procent på pisten og 30 procent i terrænet. Med »Performance«- og »Free«-serierne findes der dog også ekstreme modeller, der er mere specialiserede til henholdsvis on-piste eller off-piste.

Slalom-carver

• Målgruppe: Perfekt til erfarne skiløbere, der mestrer en præcis køreteknik og kører hurtigt på hårde pister!

Med disse skier, der oftest er op til 170 cm lange og har et godt greb, kører ægte pisteeksperter altid med en skarp kant. Slalom-Carver er livlige ski, der er designet til snævre sving med høj frekvens. Med en midjevidde på 63 mm opnår de en svingradius på 12 til 13 m. Disse modeller er de eneste, der til tider stadig fremstilles uden rocker, altså uden negativ forspænding. Derfor kan de også køres i kortere længder. Tommelfingerreglen for længden er her: Kropshøjde minus 20 cm.

Race-Carver

• Målgruppe: Det rigtige valg for sportslige racere, der søger et ski med god sporholdning!

Den sportslige videreudvikling af slalomskien er storslalomskien, der også kaldes Race-Carver. Disse lange ski er ægte verdenscups-ski. Takket være deres større radius, hårdere flex og knivskarpe kantgreb er de primært velegnede til professionelle. Til denne type ski, der kan være mellem 170 og 185 cm lange, kræves der mere end blot enorm styrke i benene. På grund af de dynamiske sving ved høj hastighed nås der svingradier på op til 20 m, hvorfor der også er behov for meget plads på pisten. Den anbefalede længde på race-carver-ski svarer omtrent til ens egen kropshøjde.

Turski

• Målgruppe: Et must for naturglade dybdesne-skiløbere!

© gorillaimages/shutterstock.de

Skibjergbestigere har brug for specielle turski for at kunne bestige bjerget inden nedkørslen.

Turski skal opfylde forskellige egenskaber, der gør dem velegnede til både stejle stigninger og den efterfølgende nedkørsel i terrænet. Til opstigningen skal de være relativt lette, hvorfor de er fremstillet af specielle materialer og har minimalistiske bindingssystemer. På trods af deres lethed skal de forskellige skityper forblive kontrollerbare under nedkørslen i terrænet, hvorfor de ofte har brede midterdele og rocker-konstruktioner. Afhængigt af behovet findes der turski, der er specielt designet til opstigningen eller primært til en sikker nedkørsel. Dette bør man tage i betragtning, når man køber turski, da den anbefalede længde også varierer i overensstemmelse hermed.

Freeride-ski

• Målgruppe: Erfarne dybsne-entusiaster og sikre off-piste-skiløbere kan ikke gå galt i byen her!

De bredeste ski er freeride-modeller. De skal jo kunne flyde godt i dyb sne og give stabilitet. Midten kan være op til 130 mm bred, mens spidsen og halen er buet op med op til 50 procent. Takket være den kraftige rocker og det brede kontaktflade har disse ski en fremragende opdrift i dyb sne. Sidelinjen er kun svagt markeret, hvilket gør skien meget tung. For at kunne håndtere dette produkt kræves der derfor stærke ben og en god køreteknik i terrænet. Som tommelfingerregel for den rigtige længde gælder: op til 5 cm over ens egen kropshøjde – naturligvis altid afhængigt af kropsvægt og skiløbsfærdigheder.

Freestyle-ski

• Målgruppe: Her er der ingen vej udenom for legesyge freestylere og snowpark-kørere!

Freestyle-ski er trick-ski, der muliggør legende kørsel i snowparken og på pisten. Deres særlige kendetegn er den såkaldte twin-tip: På denne model er skiens for- og bagende buet på samme måde eller endda helt identisk. Da der dermed praktisk talt ikke er nogen forskel mellem for og bag, kan man også sagtens køre baglæns. Modellerne er meget drejevenlige, men samtidig også vridningsstive for at kunne modstå belastningen ved spring og tricks i snowparken. Samlet set er det meget livlige ski, hvad angår køreegenskaberne, og de køres med en længde på cirka kropshøjden minus 5 cm.

Skier til kvinder

• Målgruppe: Ideelle til sportslige kvinder, der har forskellige krav til en perfekt dag på pisten!

Næsten alle skityper findes også i en variant til kvinder. Dameskimodellerne har de samme egenskaber som herreskimodellerne, men er tilpasset den kvindelige kropsbygning. Derfor anvendes der nogle steder andre materialer. Det gør skiene lettere samlet set. Desuden er bindingen placeret lidt længere fremme, så man kan bevare kontrollen over skiene, selvom man vejer mindre og er lavere. Hos dameski lægges der desuden stor vægt på design og udseende. Den optimale længde for damemodeller er, afhængigt af vægt og kørefærdigheder, cirka kropshøjden /- 5 cm.

Hvad gør en ski til en ski?

I dag er en ski langt mere end blot et »bræt« under fødderne, der sikrer den perfekte skioplevelse på pisten. Med moderne konstruktioner, højteknologiske materialer og komplekse geometrier udvikler skiproducenterne nemlig mange modeller, der overbeviser på forskelligt terræn.

Rocker og camber: Forspændingen

• Camber: Den traditionelle buede form under bindingen sikrer maksimal kantgreb og stabil kørsel.
• Rocker: Negativt buede skiender og skispidser for lettere sving og opdrift.
• Anvendelsesområde: Ski med camber er velegnede til hårde pister, mens rocker udmærker sig i dybsne og ved legende kørsel.

Alpinski står generelt under spænding. Når de ligger fladt på jorden, kan man se et mellemrum under skibindingen. Dette mellemrum kaldes »camber«. Denne klassiske forspænding udøver tryk på skispidsen og skiende og sikrer dermed større stabilitet, især på isglatte pister. Siden 2000’erne har rocker-modellerne dog også vundet indpas. Her er enderne, også kaldet »tail«, eller spidserne, »tip«, yderligere buet opad. En tip-rocker, hvor altså kun spidsen er buet opad, er i dag en del af næsten alle all-mountain-ski, hvilket gør det meget nemmere at indlede svinget. En full-rocker minder derimod mere om formen af en banan. Det betyder, at skien »flyder« perfekt i blød, pulveragtig dyb sne, men mister grebet på hårde pister på grund af den mindre effektive kantlængde.

Hårdhed: Flex og torsion

• Flex: Dette betegner modstanden mod at bøje sig i længderetningen, altså den langsgående hårdhed.
• Torsion: Beskriver modstanden mod vridning eller forvridning langs skiens længdeakse.
• Betydning: En høj hårdhed giver en mere jævn kørsel ved høje hastigheder, mens blødere skimateriale er mere tilgivende over for kørefejl.

En skis ydeevne defineres i høj grad af dens hårdhed. Flexværdien angiver således, hvor meget skien bøjer under belastning. En hård flex, som ofte opnås ved indbygning af Titanal-indlæg, giver racerkørere enorm stabilitet ved hastigheder over 80 km/t, men kræver også mere kraft og teknik. En blød flex er derimod ideel for begyndere eller freestyle-skiløbere, der snarere søger manøvredygtighed på pisten eller i snowparken. Desuden afgør skikonstruktionens torsionsværdi, hvor præcist kanten griber fat i sneen. Det betyder, at især professionelle skiløbere fra verdensmesterskabet i alpint skiløb satser på en høj torsionsstivhed i deres ski, da de ikke deformeres, selv ved ekstrem kanttryk.

Skibelægningen: materiale og struktur

• Ekstruderet: Prisvenligt og nemt at vedligeholde, men langsommere og derfor mere velegnet til begyndere eller udlejningsski.
• Sintreret: Høj kvalitet, porøst og optager derfor meget voks, hvilket gør skibelægningen attraktiv for øvede og professionelle.
• Betydning: En velstruktureret overflade forhindrer »sugningseffekten« på våd sne.

Skibelægningen består som regel af polyethylen (PE). Her skelner skiproducenterne mellem ekstruderede belægninger, der presses ved lavere temperatur og dermed får en lukket overflade. Det gør dem nemme at vedligeholde, men også lidt langsommere. Sintrede belægninger presses derimod ved højere temperaturer eller bages under højt tryk af PE-pulver. De er ekstremt porøse og fungerer som en svamp for varmvoks. Under produktionen kan der tilsættes grafit til skibelægningen. Det betyder: Jo mere kulstof der er i belægningen, desto hurtigere glider skien i sneen. Dette er en af grundene til, at racerskier ofte har en dyb, sort glans.

Voksning og pleje: Turboladeren til skien

• Varmvoksning: Er nødvendig hver 3. til 5. skidag for at opnå dybdevirkning og beskytte belægningen.
• Koldvoks: En hurtig løsning til standardforhold ind imellem.
• Fluorvoks: Specialvoks til fugtige sneforhold, hvor højfluorvoks er ideel til slapsne og lavfluorvoks til pulversne.

Et voksbehandlet ski glider ikke kun bedre, men drejer også lettere på pisten, da modstanden i sneen mindskes. For lejlighedsskiløbere er et universelt koldvoks derfor ofte mere end tilstrækkeligt. Men hvis man ønsker at få det maksimale ud af sine ski, skal man bruge temperaturafhængige voks. Således kræves der gul voks ved varme og våde forhold, mens blå eller grøn voks er optimal ved temperaturer under -10 grader.

SnowTrex-tip: Efter varmvoksning skal overskydende voks fjernes med en skrabekniv. Derefter bør strukturen blotlægges med en børste, så vandet kan løbe optimalt væk under skien.

Kanter og vinkler

• Vinkel: Den ligger som regel mellem 88 grader for sportslige, aggressive ski og 90 grader for begynderski.
• Materiale: Her anvendes altid højfast stål for at sikre langvarig skarphed.
• Vedligeholdelse: Regelmæssig slibning og skærpning af kanterne forhindrer, at man glider ud på isglatte pister.

Skiens kanter sikrer den optimale kontakt med underlaget. Slibningen foregår som regel i en vinkel på 88 til 90 grader i forhold til belægningen. En spidsere vinkel mellem 87 og 88 grader sikrer ekstremt godt greb på hård kunstsne, men gør også skien mere »kræsne« i køreegenskaberne, hvilket gør den bedre egnet til professionelle. En fladere vinkel tilgiver derimod fejl ved kantskift, hvilket gør den ideel til begyndere. Generelt skal skiløbere på pisten være opmærksomme på, at selv en enkelt berøring med en sten kan “brænde” kanten, dvs. ændre dens struktur, eller efterlade ridser, hvilket i høj grad forringer kontrollen over skien.

Konstruktionsradius

• Kort radius: 10 til 13 m, smidig og dermed perfekt til korte slalomsving.
• Mellemstor radius: 14 til 17 m og dermed en allrounder til alle pister.
• Stor radius: Over 18 m, kører roligt og er her ideel til brede storslalom-sving.

Sidecutten, som skiproducenterne også kalder »sidecut«, bestemmer den svingradius, som skiløberen kan køre med den pågældende model på pisten. Det betyder, at et moderne carving-ski i dag er bredt foran, smalt i midten og bredere bagtil. Det vil sige: Når skien vippes op på kanten, følger den svingradiusen næsten af sig selv. Jo kraftigere sidecutten er, desto mindre er radiusen. Og således muliggør en lille radius skarpe, livlige sving uden stor kraftanstrengelse, mens en stor radius ved høje hastigheder sikrer den nødvendige sporstabilitet.

Geometri: Bredde, længde og vægt

• Bredde: Smalle ski under 75 mm er ideelle til hårde pister, mens brede ski over 95 mm klarer sig godt i dyb sne.
• Længde: Kortere ski er mere manøvredygtige, mens længere ski giver en mere stabil kørsel ved høje hastigheder.
• Vægt: Materialer som kulfiber sparer vægt, f.eks. til turski, mens metalindlæg øger stabiliteten på pisteski.

Skiens mål har stor indflydelse på skimaterialets egenskaber. Det betyder, at et bredt ski takket være sin store overflade giver mere opdrift i pulversne, men er tungere ved kantskift på pisten. Hvad angår skiens længde, gælder følgende tommelfingerregel for alle vintersportsudøvere: Begyndere vælger ski, der når omtrent op til hagen, da de er nemmere at dreje på pisten, mens eksperter og freeridere vælger ski, der i længden svarer til deres kropshøjde eller rækker længere, hvilket giver større stabilitet. Afgørende for alle skiløbere er også udstyrets vægt, hvilket især spiller en rolle for turskiløbere. De har brug for mindre kræfter ved opstigningen op ad bjerget, hvorimod tunge ski ligger »mere fast« på pisten og let glider gennem urolig sne.

Skispidser og twin-tips

• Skispids: Højt buede skispidser gør det lettere at køre over ujævnheder på pisten.
• Twin-tips: Opadbøjede skiende er ideelle til baglæns kørsel i snowparken.
• Anvendelsesområde: Ski med twin-tips er i dag standard for freestyle-skiløbere, der er på udkig efter vild park-action.

© Evgenyrychko/shutterstock.de

Skiens krumning påvirker køreegenskaberne og er derfor også afgørende for kontrollen på pisten.

Når det gælder skikonstruktion, er det traditionelt kun spidsen, der er kraftigt buet. Inden for freestyle har twin-tip-ski imidlertid vundet indpas. Disse ski er, som navnet antyder, buet ens i begge ender, hvilket gør det nemt at lande og køre i begge retninger. Derfor er disse skimodeller altid det foretrukne valg for freestyle-skiløbere, der vil springe over kickere og grinde på rails i funparken.

Hvordan vedligeholder jeg mine ski?

For at skiene kan bevare deres fulde ydeevne i årevis, er regelmæssig vedligeholdelse uundværlig. Med det rette værktøj og lidt håndværksmæssig dygtighed kan du selv udføre denne vedligeholdelse, så opbevaring og pleje af skiene i sidste ende er helt enkelt.

Reparation af skibelægningen

Inden videre behandling skal ridser i belægningen forsegles. Til dette rengøres det beskadigede sted først grundigt med et basisrengøringsmiddel, og fremspringende plastspåner fjernes med en hobbykniv. Efter kort opvarmning af området dryppes flydende materiale fra en reparationsstift, en såkaldt »Repair Candle«, ned i skaden. Efter en hærdetid på ca. 20 minutter kan det overskydende materiale glattes ud med en skarp skrabeklinge og efterslibes med fint sandpapir. På denne måde forhindres fugt i at trænge ind i kernen, og en plan glideflade genoprettes.

Slibning af kanter

Skarpe kanter er en forudsætning for et sikkert greb på isglatte pister. Først poleres kanten med en slibesten af aluminiumoxid for at fjerne grater. Om nødvendigt skaber en sidevangsskraber den nødvendige plads til brug af filen. Derefter indstilles kantsliberen til den ønskede vinkel, som oftest er 88 til 89 grader. Herefter trækkes filen med jævnt tryk i lange strøg fra skispidsen til enden. Den afsluttende slibning udføres med en diamantfil, der sikrer en spejlblank polering. En slibegummi er desuden velegnet til hurtig opfriskning af kanterne ind imellem.

Korrekt voksning af ski

Varmvoksning forhindrer belægningen i at udtørre og optimerer svingegenskaberne. Til dette påføres det smeltede voks jævnt på den rensede belægning med et voksjern ved temperaturer på 120 grader og stryges ind uden kraftigt tryk. Strygejernet skal hele tiden være i bevægelse. Efter en afkølingsperiode på mindst 30 minutter fjernes det overskydende voks fuldstændigt med en plastskrabekniv i kørselsretningen. Til sidst renses belægningsstrukturen grundigt med en kobber- eller nylonbørste, så vandet kan løbe optimalt væk under skien, og glideegenskaberne maksimeres.

Ofte stillede spørgsmål om ski

Hvilken ski er den rigtige for mig?

Der findes helt sikkert DEN rigtige ski til en vintersportsudøver. Men: Den rigtige skitype afhænger primært af dit kørefærdighedsniveau, det foretrukne terræn og din personlige kørestil. Begyndere og fritidsskiløbere vælger ofte allround-carvere, da disse er lette at kontrollere og tilgiver kørefejl. Mere erfarne skiløbere, der gerne vil køre både på pisten og i terrænet, vælger som regel all-mountain-ski. Sportsløbere, der hovedsageligt kører på præparerede pister, bruger slalom- eller race-carver-ski til præcise sving. Dem, der hovedsageligt er ude i dyb sne, vælger freeride-ski. Freestyle-ski med twin-tips er særligt velegnede til tricks og kørsel i snowparken.

Hvad er forskellen mellem allround-, allmountain- og freeride-ski?

Allround-, allmountain- og freeride-ski adskiller sig hovedsageligt i bredde, anvendelsesområde og køreegenskaber. Allround-carver-ski er smallere og specielt udviklet til præparerede pister. De er lette at stå på og derfor ideelle til begyndere. Allmountain-ski er bredere og mere alsidige, da de fungerer perfekt både på pisten og i terrænet. De er ofte beregnet til 70 procent på pisten og 30 procent off-piste. Freeride-ski er betydeligt bredere og giver takket være deres store overflade særlig god opdrift i dyb sne, men er som regel mindre manøvredygtige på pisten.

Hvilken skilængde bør vintersportsudøvere vælge?

Den rigtige skilængde afhænger af kropshøjde, vægt, køreteknik og anvendelsesområde. For begyndere og allround-carvere gælder som regel, at skiene bør være 10 til 20 cm kortere end kropshøjden, da kortere ski er lettere at kontrollere. Freestyle-ski bruges derimod ofte ca. 5 cm kortere for at gøre tricks nemmere. Race-carver-ski svarer ofte til kropshøjden, da de giver større stabilitet ved høje hastigheder. Freeride-ski kan endda være lidt længere end kropshøjden for at give mere opdrift i dyb sne.

Hvad betyder begreberne »rocker« og »camber« i forbindelse med ski?

Rocker og camber beskriver skiens forspænding og påvirker dens køreegenskaber. Ved camber har skien en klassisk buet form under bindingen. Dette sikrer stærkt kantgreb og stabilitet på hårde pister. Ved rocker er skiens ender og spidser mere opbøjede. Det gør det lettere at indlede sving, og skien får større opdrift i dyb sne. Mange moderne ski kombinerer begge teknologier, f.eks. med en tip-rocker, der optimerer køreegenskaberne både på pisten og i terrænet.

Hvordan vedligeholder vintersportsudøvere selv deres ski korrekt?

Regelmæssig pleje er med til at bevare skiens ydeevne og levetid. Det er især vigtigt at vokse belægningen, da voksede ski glider bedre og er nemmere at dreje. Mange vintersportsudøvere vokser deres ski cirka hver tredje til femte skidag. Kanterne bør også slibes regelmæssigt, så de giver et sikkert greb på isglatte pister. Derudover bør ridser i belægningen repareres så hurtigt som muligt, så der ikke kan trænge fugt ind i kernen. God pleje forbedrer kontrollen, sikkerheden og køreglæden.