Skiområde Kitzbühel
Liftkortet "Kitzbühel" giver adgang til 170 km pister. 54 liftanlæg bringer gæsterne bekvemt op til pisterne på Gaisberg, Pengelstein, Hahnenkamm, Kitzbüheler Horn og Resterhöhe i op til 2000 m højde. Speed-, carving- og slalomstrækningerne er sande attraktioner, et absolut highlight er derimod den stejleste konkurrencestrækning, "der Streif" – et must for sande skisportsentusiaster! 20. - 22.01.2012 finder det 72. Hahnenkammløb sted. Med den nye 3S-lift er der opstået det rene skicirkus, som gør det muligt at tage på skisafari fra Kirchberg, over Kitzbühel og Jochberg til skiarenaen Resterhöhe i Pass Thurn!
"DC Area 43 Kitzbühel Nord" ved Kitzbüheler Horn er et sandt snowboarderparadis: Med kicker, quarterpipe, slides, rails og en 70 m lang halfpipe kommer enhver snowboarders eller frestylers adrenalin op at køre. Ideelt for familierne er de enkle nedfarter ved Gaisberg, Ehrenbachhöhe og Pengelstein. Rundt om Pengelstein, Bichlalm og Steinbergkogel er der masser af markerede skiruter af alle sværhedsgrader samt herlige dybsnenedfarter uden for pisterne.
Kan man godt lide afveksling, så anbefaler vi liftkortet Kitzbüheler Alpen AllStarCard (se skiregion). Det giver f.eks. også adgang til skiområderne Wilder Kaiser - Brixental, Schneewinkel, Alpbachtal og Wildschönau. 1085 km pister byder på ubegrænsede fornøjelser på pisterne!