Skiregion 4 Vallées
Les Quatre Vallées ("De 4 Dale") er et kæmpe skiområde, som er sammensat af flere vintersportsområder med i alt 331 km pister og skiruter, som ligger mellem Frankrig og Schweiz og walliser hovedstaden Sion. Med 85 lifte og baner forbindes fire dale og 8 kendte byer som Verbier, Veysonnaz og Nendaz med hinanden. Denne skiregions alsidighed med sine endeløse pukkelpister, stejle skråninger, brede dybsnenedfarter og førsteklasses snowparker får mangt et skiløber- og snowboarderhjerte til at slå hurtigere. Fra det højestliggende punkt, Mont Fort (3330 m), kan vilde skifreaks ræse ned af en af de stejleste pukkelpister i Alperne. Pga. højdebeliggenheden byder denne altid på skøn pulversne og masser af sol. Herfra får man også en af de mest fantastiske udsigter udover de 4 dale fra vest til Mont Blanc og i sydøst til Matterhorn.